Jeg skaber stærke brands, kundeoplevelser og relationer
Malene Ronnenberg Kirk
Ejer af Web+Design
Webdesigner, redaktør, grafiker, koordinator
For mere end 15 år siden lavede jeg min første kommercielle hjemmeside for en iværksætter. Det var en simpel side, lavet i HTML, der præsenterede Kim og hans kompetencer som programmør. Hjemmesiden var et nydeligt visitkort – og jeg tror mindst 8 mennesker besøgte den – inklusive Kims første arbejdsgiver – og min storebror. Ikke desto mindre, skød denne ‘hemmelige’ hjemmeside både Kims og mit professionelle liv i gang.
Siden har jeg interesseret mig for – ikke bare hvordan man laver flottere og bedre hjemmesider – men hvordan man får folk til at besøge hjemmesiderne og endnu bedre, giver de besøgende lyst til at gøre eller købe noget.
Den røde tråd: Digital markedsføring i alle afskygninger
Jeg har gennem hele min karriere arbejdet med kommunikation, markedsføring og den digitale brugerrejse. Jeg har bygget relationer, styrket brands, skabt synlighed og salg og har løst opgaver for både erhverv, kultur og undervisning.
Web + Design har eksisteret siden 2008, hvorfra jeg har hjulpet små og store virksomheder med deres digitale kommunikation. Sideløbende har jeg været ansat hos forskellige virksomheder og er også iværksætter / stifter / partner i den kreative kursusvirksomhed North Creative People
Jobtitlerne har varieret: Webmaster hos Experimentarium, webkoordinator hos Haldor Topsøe A/S, webredaktør og mediegrafiker hos Tryg Forsikring – og de seneste 5 år har jeg haft ansvaret for hele paletten på den digitale brugerrejse som Kommunikation- og Marketingansvarlig på bl.a Kort og Dokumentar Filmskolen, Cafe Europa kantiner, AFS Interkultur m.fl.
Jeg trives i krydsfeltet mellem kreativitet, dataindsigt og forretning og arbejder både strategisk og eksekverende.
I Web+Design rådgiver jeg virksomheder og NGO’er om strategi, branding og digital tilstedeværelse. Mit mindset er analytisk og strategisk – mine praktiske kompetencer spænder over marketingkampagner, storytelling, web, kommunikation, SoMe og grafisk design.
Kort sagt: Jeg kombinerer strategisk overblik med eksekverende handlekraft – og får ting til at ske.
For dig og din virksomhed er jeg en Blæksprutte, der sørger for at ‘marketing-maskinen’ den kører, så forretningen vokser – mens du har tid til at lave noget andet.













